Kraniekløfbroen styrtes i kløften

- Pem fortæller sin hest om sine oplevelser mens han strigler den

Nå, men vi havde jo bestemt os til at ville ødelægge broen over Kraniekløften – og egentligt troede vi at den grønne drage ville være det største problem. Så vi lavede en plan, som handlede om at vi ville få dragen ned på jorden så vi kunne slå den ihjel.

Spelling Bee kastede en masse spells på mig så jeg både kunne flyve og så det så ud til til at jeg var et par fod væk fra der hvor jeg virkeligt var. Så jeg fløj op for at finde dragen, men den fløj bare hurtigt væk og rundt. Så var der jo ikke andet at gøre end at flyve op til tårnene på den side af kløften, som vi kom fra, og få kløvet nogen bueskytter.

Imens skød de andre med pile mod hellhounds'ene. En af hundene løb væk (klogt!) men så vendte den om og kom tilbage for at genere Kurn og Elfin (dødeligt dumt!).

Dragen fløj også forbi og forsøgte at ramme så mange som muligt med sin ånde. Jeg havde fået placeret mig højt og fløj hurtigt ned til dragen og huggede til. Den svarede igen med kløer og bid og vingebask, men jeg grinede bare af den og huggede mit sværd i den igen og igen. Det vigtigste ved planer er bare at alle følger dem, og dragen ville ikke følge planen og lande. Den flygtede og jeg fløj over på den anden side for at gøre noget ved den håndfuld orc'er som holdt skansen på den anden side af kløften.

De orc'er var de ondeste, sejeste orc'er som vi hidtil havde mødt! Jeg ramte en af dem 2-3 gange med mit sværd og han blev bare stående og grinede. Jeg mærkede mit barbariske raseri ebbe ud, så jeg fløj op i et af tårnene – men da jeg trak mig tilbage, så blev jeg ramt så hårdt så jeg faldt om i tårnet – bevist- og forsvarsløs.

Da jeg vågnede igen stod September og healede mig. Da havde resten af gruppen fået has på orc'erne og Elfin var godt på vej til at finde en svaghed i broen, så vi kunne få den bro til at brase sammen. Dragen var fløjet sin vej igen. Mon ikke at den drage har mareridt om os eventyrere i nat?

Til gengæld er det skræmmende at de vagt-orc's på den anden side af broen var så rå! Hvis der er ret mange orc'er af samme veltrænede og disciplinerede kaliber i den hær, som er på vej, så vil Drellins Færgeby helt sikkert blive løbet over ende og plyndret.

Nu må vi se hvad Elfin fandt i teltene og på orc'erne og så finde ud af hvordan vi får giant-handsken tilbage til Warklegnaw.